LYSELUND B&B

Oplev at træde ind i en eventyrlig blomstrene have, hvor hvide duer flyver omkring det gamle herskabs villa fra 1908. Der er en summen af bier, som samler honning, og hønsene spankulerer i baghaven.

Lyselund B&B minder om et gammeldags badehotel, lyse værelser og balkon med havudsigt.
I sidste halvdel af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet var det almindeligt, at fiskerne lejede deres huse ud om sommeren til københavnere og andre, der ønskede at nyde de smukke omgivelser ved vandet i Snekkersten. Lejerne blev kaldt landliggere. Blandt landliggerne var kunstnere, som kom hertil for at male på grund af det smukke lys. Det er den samme historie i dag, hvor Lyselund lejer en del af huset ud, så man kan komme ud til vandet og nyde lyset og måske blive inspireret og få nye kræfter.

Lyselund B&B – Østværelse

Snekkersten, Danmark

Oplev at du træder ind i en blomstrene have, hvor hvide duer flyver omkring den gamle herskabsvilla fra 1908. Lyselund B&B er indrettet som et gammelt badehotel med to dobbeltværelser. Der er udsi…

Lyselund B&B – Sydværelse

Snekkersten, Danmark

Oplev at du træder ind i en blomstrene have, hvor hvide duer flyver omkring den gamle herskabsvilla fra 1908. Lyselund B&B er indrettet som et gammelt badehotel med to dobbeltværelser, og badestra…


VÆRELSER

Lyselund har to dobbeltværelser med balkon og udsigt til Øresund.
Værelserne er røgfri og indrettet i naturmaterialer.
Der er fælles badeværelse med brus og badekar.





MORGENMAD

Maden er økologisk med specialiteter fra egen produktion, bland andet Lyselunds friske honning og æg fra egne høns.
Morgenmad bestilles dagen før, og kan serveres på værelset eller som en morgen picnic på stranden.



OMGIVELSERNE

Huset ligger i det charmerende gamle Snekkersten lige ved stranden.
Snekkerstens lille købmand er nabo og har åbent alle dage.
Nærområdet byder på mange ting, du kan f.eks. gå en tur i Egebæksvang skov, nyde stranden, bade eller fiske.
I fem minutters gå-afstand ligger den lille lokale Snekkersten havn med ishus og Cafe´.
Her kan du opleve en unik samling af de traditionelle fiskerbåde, smakkejoller.
Den lokale restaurant “Hos Poul” serverer dejlig dansk mad. Det tager 15 min. med bus, tog eller cykel til Helsingør og Louisiana i Humlebæk og 40 min. med tog til København.



SEVÆRDIGHEDER

Helsingør er en by med en lang historie, der er huse helt tilbage fra 1600 tallet, og du kan gå i snævre brostensbelagte stræder hvor stokroser slynger sig op af de skæve huse i smukke farver. 
Byen rummer også gode handelsgågader og flere stemningfulde torve og et stort udbud af caféer og restauranter.
Kronborg Slot er på unesco liste over verdenskulturarv. Slottet er et af landets mest bemærkelsesværdige slotte, og det danner ramme om Sakesperes fortælling om Hamlet. Når man er i Helsingør, er det også værd at besøge Bjarke Engels Museet for Søfart, som har vundet mange priser. 
Helsingør Kulturværft ligger lige ved siden af kronborg og i den gamle bymidte kan I finde Helsingørs Bymuseum, som fortæller byens historie og Sct. Mariæ Kirke der rummer det gamle benedictiner kloster fra år…

I Humlebæk med udsigt over øresund ligger et af Danmarks dejligste kunstmuseer: Louisiana, museum for moderne kunst.

Fredensborg slot, som er dronningens sommerresidens er en eventyrlig oplevelse.

København byder på et væld af kulturelle oplevelser. Tag f.eks en dagstur til Tivoli eller shopping på strøjet.



HISTORIE

I 1908 fik Oberst Pontoppidan bygget huset til ham, hans kone, som var hofdame hos Dronning Alexandrine. Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine kom sejlende til Snekkersten for at aflægge visit i huset.
Oberst Pontoppidan og den næste ejer Majer boede begge i huset i 43 år i huset. Mayer var journalist på Ugebladet Familie Jurnal, og han skrev om Danmarks slotte.
I 1994 overtog Morten Høgsbro Holm og Margrethe Liv Holm huset sammen med deres to døtre. De har istandsat huset med sans for husets sjæl og historie. De har instaleret vedvarende energikilder og etableret atelier, træværksted og B&B.